Organisator, motivator og ildjæl er blandt de mange ord der dukker op, når de frivillige og ledere i Dansk Anatolien Ungdom beskriver landsformanden i Dansk Anatolien Ungdom.

1. Hvordan blev din indgang til DAU?

Det er ligefør jeg er født og opvokset i vores lokalafdeling i Vejle, der næsten er på alder med mig. Min fritid brugte jeg i foreningen, der gav mig mulighed for at være sammen med andre unge som mig og kunne deltage forskellige aktiviteter. Jeg kan huske da jeg var 7-8år gammel, at en af de frivillige medbragte en Commode64, der var vildt populært dengang, svarende til en Playstation vi kender idag. Den var jeg helt facineret med. I teenagealderne interesserede jeg mig meget for fodbold, takket være foreningens indendørsfodbold arrangementer.

Da jeg så blev 16-17 år gammel, var der en af de lidt ældre unge der foreslog, at jeg skulle være frivillg i foreningen. Jeg fik først et par små opgaver, og blev senere valgt som sekretær. Herefter startede jeg lektiecaféen op i Vejle, for godt 9 år siden. Den dag idag kører lektiecaféen. Så foreningen har altid været ved siden af mig og har støttet mig. Takket være foreningen har jeg heldigvis aldrig haft tid og mulighed for at spilde min tid på ligegyldige ting.

2. Hvad føler du, at du har opnået gennem frivilligt arbejde i DAU?

Personligudvikling og masser af gode gerninger! For det første så lærer man, at arbejde med mennesker. Min tidligere chef sagde engang "hvis du kan lede en flok frivillige, så kan du sagtens lede lønnede medarbejdere". Ikke fordi vi alle skal lede andre mennesker, men man lærer at håndtere forskellige mennesker og bliver ikke bange for konflikter. 

For det andet tror jeg, at man opnår masser af gode gerninger. "Også hvis jeg bare er lektiehjælper" er der mange der spørger mig, "Ja" specielt hvis du giver viden og erfaring til de yngre. Man skal lære, at give noget uden at forvente noget tilbage. Jeg elsker de hemmelige helte vi har i organisationen, der udfører kæmpe opgaver, der ikke engang forventer en simpel tak, men gør det fordi de bare vil gøre en forskel i livet. 

Jeg vil også benytte lejligheden til at sige tak for alle de frivillige og ledere vi har i organisationen.

Landsformand i Dansk Anatolien Ungdom

Navnet er Ahmet Incikli, er 27 år gammel og er til daglig IT leder i en virksomhed. Udover IT, økonomi og lederuddannelser, samt gode stillinger i erhvervslivet, har han brugt over 10år i foreningslivet.

Vi har stillet ham et par spørgsmål, så medlemmer og de få frivillige der er tilbage der ikke kender ham, har mulighed for at lære personen bag stillingen.

3. Hvad er dit ynglingscitat?

Jeg har engang til en foredrag hørt en klog mand sige: "det er ligegyldigt hvad du bliver i fremtiden, om det så er læge, advokat, rengøringsass. eller tømrer. Det vigtigste er, at du bliver den bedste til dit arbejde. Det er vejen til succes". (Ihsan Sureyye Sirma)

4. Hvor henter du din motivation?

Inden jeg går igang med en opgave eller sætter igang med en ny projekt i DAU, tænker jeg på den Ahmet der for 20 år siden var i lokalafdelingen i Vejle. Jeg spørger mig selv, om det vi er ved at sætte igang, vil/kan udvikle ham, kan han få gavn af det i fremtiden og hvad vil det betyde for ham. Det sætter gang i mit arbejde. Jeg kan ikke gøre noget ved mig selv for 20 år siden, men der mange andre unge idag der har de samme problemer som jeg havde dengang

5. Hvad er dine fritidsinteresser?

Når jeg får mulighed for det, så rejser jeg! Det er ligegyldigt hvor det er. Jeg tror det er en god mulighed for at søge inspiration, viden og få gode oplevelser.Næste mål er Maldiverne, Malaysia og længere øst på. Desuden har jeg også fået en dejlig tidsrøver, min lille datter (Mina) på 5 mdr.